Førstehold

Uafgjort og sejr i Fredericia

Esbjerg fB testede lørdag formen yderligere af, da holdet i en miniturnering i Fredericia mødte henholdsvis Vejle BK og FC Fredericia over to gange 45 minutter. Det sluttede 0-0 mod førstnævnte, mens Bardhec Bytyqi afgjorde det mod værterne, og sikrede en sejr.

Esbjerg fB fik kvalificeret modstand af Vejle BK og FC Fredericia lørdag eftermiddag, da holdet i en miniturnering i Fredericia mødte begge NordicBet-klubber i 45 minutter. EfB leverede rigtig gode indsatser, og kunne have vundet begge halvlege, men måtte nøjes med 0-0  mod Vejle, mens det blev til en 1-0-sejr over værterne på mål af Bardhec Bytyqi fra straffesparkspletten.

EfB lagde ud mod Vejle, der er førerhold i landets næstbedste række.

Vejlenserne stillede stærkt op, inden premieren i den kommende weekend, og østjyderne fik også det første overtag på kampen.

Efter et par minutters spil lykkedes det Vejle at komme til en god mulighed, men EfB fik afværget.

EfB kom langsomt, men sikkert bedre med, og fik skabt en stor mulighed til Emil Holten efter fejl fra Vejle-målmanden.

Han kom dog tilbage i sidste øjeblik og fik forhindret angriberen i at score til 1-0.

Midtbanen med Nicklas Strunck, Hans Høllsberg og Tobias Bjørnebye fik fat om opgøret, og sat spillet fremme på banen.

I højre side af banen fandt Marcus Hansen og Jonas Mortensen sammen på bedre og bedre vis, og det lykkedes flere gange at udfordre Vejle-defensiven.

Scoret blev der dog ikke, hvilket målmand Lukas Jonsson også har sin del af æren for.

For kort før slutfløjt hev svenskeren nemlig en flot redning frem på et nærgående Vejle-frispark.

Efter en times pause var Fredericia modstanderen.

Cheftræner Lars Vind havde foretaget en række justeringer, hvilket blandt andet betød, at Elias Sørensen efter sin skadesperiode endelig kom tilbage på banen.

Angriberen markerede sig positivt, og måtte se en stor redning komme i vejen for en scoring.

EfB stod rigtig godt i kæderne, og arbejdede hårdt for hinanden på banen.

Samtidig fungerede presspillet fint, hvilket stressede østjyderne flere gange.

Efter en halv times tid blev der skiftet yderligere, og ind kom blandt andre Bardhec Bytyqi.

Offensivspilleren skulle komme i fokus kort før tid, da han fik muligheden for at blive matchvinder fra straffesparkspletten.

Yacine Bourhane blev nemlig nedlagt ulovligt i feltet, hvilket dommeren med det samme slog ned på.

Bytyqi tog bolden til sig, og stensikkert puttede han den i nettet i modsatte side af, hvad målmanden havde valgt.

Der blev ikke scoret yderligere, og EfB fik dermed 0-0 mod Vejle og en 1-0-sejr over Fredericia foruden rigtig mange, opløftende momenter.

Næste træningskamp er mod Skive lørdag.


Resultat:
Vejle BK – Esbjerg fB 0-0

Startopstilling:
1 Lukas Jonsson
2 Jonas Mortensen
30 Con Ouzounidis
22 Isak Olafsson
6 Jesper Lauridsen
4 Tobias Bjørnebye
19 Nicklas Strunck
24 Hans Høllsberg
18 Marcus Hansen
8 Mads Larsen
11 Emil Holten


Resultat:
FC Fredericia – Esbjerg fB 0-1

Målscorere:
40′ 0-1 Bardhec Bytyqi (straffespark)

Startopstilling:
1 Lukas Jonsson
25 Malthe Kristensen
30 Con Ouzounidis
5 Andreas Troelsen
15 Daniel Thøgersen
4 Tobias Bjørnebye
20 Yacine Bourhane
24 Hans Høllsberg
27 Nikolaj Lund
18 Marcus Hansen
9 Elias Sørensen

Indskiftninger:
24′ Isak Olafsson (Con Ouzounidis)
24′ Bardhec Bytyqi (Marcus Hansen)
33′ Phun Mang (Elias Sørensen)
33′ Andriy Novikov (Tobias Bjørnebye)

Næste Hjemmekamp
lørdag d. 6. april - kl. 14.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo vs logo