Førstehold

Udtalelse vedrørende fald-episode

3F Superliga-kampen mellem Esbjerg fB og AGF søndag fik en uheldig afslutning for en AGF-fan, der i forbindelse med fejring af en scoring var kravlet op på sikkerhedsrækværket og efterfølgende faldt fra det øverste til det nederste tribuneafsnit på Blue Water Arena.

Mod slutningen af søndagens kamp mellem Esbjerg fB og AGF på Blue Water Arena skete der en uheldig episode i udebaneafsnittet i forlængelse af gæsternes scoring til 2-1.
Således faldt en AGF-fan, der var kravlet op på rækværket, fra det øverste tribuneafsnit og ned på tilskuerpladserne under.
Han fik omgående hjælp fra tilstedeværende politi, kontrollører og samaritter, inden ambulancefolk kort efter var fremme.
Sikkerhedschef i EfB, Jan Lindhardt, udtaler:
– Først og fremmest er vi glade for, at det ikke gik værre, end det gjorde, og vi ønsker ham god bedring. Blue Water Arena er sikkerhedsgodkendt til både kampe i Superligaen og Europa League, så alle krav for afvikling af større arrangementer er overholdt, siger han.
EfB har været i løbende dialog med AGF og fået oplyst, at tilhængeren er ved godt mod, og er blevet udskrevet fra hospitalet.
EfB har ikke yderligere kommentarer.

Næste Hjemmekamp
søndag d. 3. november - kl. 14.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo - logo