Førstehold

Youth League-eventyret sluttede for U19

Inter Milan viste deres styrke og afsluttede arbejdet mod EfB-talenterne i dagens UEFA Youth League kamp. Italienerne vandt 6-0 på Blue Water Arena.

EfB fik den værst tænkelige start. Gæsterne bragte sig allerede foran efter fire minutter da Thomas Schiro nettede, og gjorde det til 1-0. EfB blev ikke slået ud af scoringen, og spillet bølgede frem og tilbage herefter.
Senere sparkede Oliver Nielsen et godt frispark, men det blev pareret til hjørnespark. Fra hjørnesparket var udligningen tæt på at komme, men Thor Kristiansens forsøg fra tæt hold, blev reddet igen. Trods scoringen startede EfB kampen ganske fint.
Efter sytten minutters spil slog Inter igen fra sig. Anføreren trykkede af, efter en blokering, men det flade skud røg tæt forbi stolpen. Inter var gode til at finde rummene i mellem kæderne, og spillede tålmodigt. Det var to godt organiserede hold på banen i de første tyve minutter.
Midtvejs i første halvleg hev Mads Kikkenborg en god redning frem, da han gjorde målet småt for modstanderen. Efterfølgende fik gæsterne to hjørnespark, som også skabte problemer for vestjyderne, men Kikkenborg viste sikre hænder.
Efter en halv times spil fordoblede Inter deres målscore. Jens Odgaard blev sendt afsted i dybden, og satte en kølig inderside fladt forbi en chanceløs Kikkenborg, 2-0. Kort efter fik Jens Odgaard endnu en chance, men denne gang manglede kvaliteten i afslutningen.
Mod første halvlegs slutning prøvede Lars Vinds mandskab tålmodigt at finde åbningen, men et kompakt Inter-forsvar gjorde det svært for værterne. Det blev ikke til mere inden pausefløjt, og dermed 2-0 til halvleg.
Anden halvleg startede som første. Efter fire minutter blev et indlæg løftet mod Pinamonti som sikkert headede bolden i nettet, 3-0. Kampbilledet var det samme som første halvleg. U19-drengene manglede den sidste kvalitet i offensiven, mens Inter var tålmodige på bolden, og spillede sig til flere chancer.
Efter en times spil var Jens Odgaard på spil igen. Angriberen modtog bolden i højre, og trak ind mod midten inden han bragede kuglen i kassen til 4-0. Få minutter skulle der gå inden der igen faldt en scoring til italienerne, da Visconti med en følt inderside udplacerede Kikkenborg. 5-0 til gæsterne.
Patrick Egelund var tæt på at komme på måltavlen, efter en flot aflevering fra Rasmus Rejnhold, men Dekic var igen klar på stregen, og fik reddet til hjørnespark. Kort efter fik gæsterne et straffespark. Den tog Pinamonti sig af, og scorede sikkert med et hårdt skud. 6-0 til Inter.
Kort efter var EfB U19 tæt på scoringen, men linjedommeren vinkede straks offside til stor ærgrelse for Martin Egelund. Ti minutter før tid var Egelund-drengene atter på spil igen. Martin sendte et fladt indlæg, men Patrick fik kun tåspidsen på, inden foran mål, og det blev derfor ikke videre farligt.
I de sidste ti minutter søgte EfB efter reduceringen, og kom frem til flere halve chancer, men det blev aldrig helt farligt for de unge talenter. Dog fik Bækgård et sidste forsøg, men afslutningen strøg igen tæt forbi stolpen.
Kampen endte 6-0 til Inter Milan, og EfB U19’s UEFA Youth League eventyr sluttede på en kold onsdag eftermiddag.
– Vi er selvfølgelig skuffede over, at vi ikke kunne byde dem mere op til dans end tilfældet var. Det er ærgreligt når der var mødt så mange tilskuere op for at støtte os. Vi må dog også erkende, at vi mødte et klassehold som var dygtige på alle parametre. Men når vi får samlet os efter det her nederlag, så er det vigtigt at spillerne ikke kun fokuserer på resultatet, men også at vi har fået noget værdifuld erfaring ud af de her opgør. Dét at spille internationalt fodbold mod andre hold, med forskellige kulturer, og en anderledes turneringsform er noget særligt, og vi kan alle tage det med videre, slutter U19-cheftræner, Lars Vind.

Kampen i tal
EfB U19 – Inter Milan U19 0-6 (0-2)
5’   0-1 Thomas Schiro
31’ 0-2 Jens Odgaard
50’ 0-3 Andrea Pinamonti
60’ 0-4 Jens Odgaard
62’ 0-5 Elia Visconti
72’ 0-6 Andrea Pinamonti
Startopstillingen
16. Mads Kikkenborg
2. Jonas Mortensen
3. Simon Bækgård
4. Thor Kristiansen
5. Jeppe Schultz
9. Patrick Egelund
10. Martin Egelund
11. Mathias Holm
14. Oliver Olsen
19. Emil Ankersen
21. Oliver Nielsen
Indskiftninger 
46’ Søren Ilsøe (Emil Ankersen)
56’ Rasmus Rejnhold (Mathias Holm)
67’ Mikkel Søndergaard (Thor Kristiansen)
Tilskuertal
694

Næste Hjemmekamp
lørdag d. 22. februar - kl. 13.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo - logo