Førstehold
Otte spillere stopper i EfB
D. 9. juli 2020
Markus Halsti, Mathias Rosenørn, Vito Mannone, Mohammed Dauda, Rafal Kurzawa, Franz Brorsson, Søren Reese og Ante Erceg stopper i Esbjerg fB denne sommer.
Esbjerg fB spillede onsdag aften sæsonens sidste kamp, og det blev således også den sidste mulighed for spilletid i den blå-hvide trøje for hele otte spillere.
Markus Halsti og Mathias Rosenørn har kontraktudløb denne sommer, mens leje-spillerne Vito Mannone, Mohammed Dauda, Rafal Kurzawa, Franz Brorsson, Søren Reese og Ante Erceg alle returnerer til deres respektive klubber.
Sportschef Jimmi Nagel Jacobsen takker spillerne for deres ophold i klubben.
– Vi tager afsked med nogle dygtige spillere og nogle gode fyre, og de har alle ydet en professionel indsats for EfB. Vi ønsker dem alle held og lykke fremadrettet i karrieren, siger han.
![logo](https://dxugi372p6nmc.cloudfront.net/spdk/current/64x64/8285/teamlogo.png)
![logo](https://efb.dk/wp-content/uploads/2025/01/SC_Weiche_Flensburg_08_logo.svg.png)