Førstehold

EfB skriver kontrakt med Emil Ankersen

Ankersen klinger ret godt i det vestjyske, hvor brødrene Jakob og Peter Ankersen i en årrække tryllebandt Blue Water Arena med deres spil ned af den vestjyske højre kant, og nu noget tyde på, at den næste i rækken er klar.

Den 17-årige højre back, Emil Ankersen har i dag skrevet under på en treårig ungdomskontrakt med EfB frem til sommeren 2020, og Ted van Leeuwen har store forventningerne til den unge Esbjerg-dreng.
– Emil er en utrolig spændende spiller med et enormt mod og lyst til at angribe, også har han en fantastisk indlægsfod. Han har været oppe og prøve kræfter med førsteholdet, og har imponeret os meget, siger Ted van Leeuwen.
Emil Ankersen fået sin fodboldopdragelse i EfB og går i øjeblikket på andet år af HHX, men ser frem til nu at kunne lægge endnu mere fokus på fodbolden ved siden af skolen.
– Det bliver fedt udelukkende at skulle koncentrere sig om fodbold ved siden af skolen, det glæder jeg mig til. Skolen er stadig vigtig, og jeg vil gerne fuldføre min HHX med god samvittighed, siger Emil Ankersen.
Det er svært ikke at lave sammenligningen med fætrene, Jakob og Peter Ankersen, og Emil erkender da også, at de to tidligere EfB’er har været en stor inspirationskilde for ham.
– Jeg ser naturligvis rigtig meget op til begge to, og jeg bliver ofte sammenlignet med især Peter, men det er ikke noget jeg går og tænker så meget over. Det nok mere familien, som synes det er lidt sjovt, griner den 17-årige Esbjerg-dreng.
Emil Ankersen skal foreløbig fortsætte sin udvikling på EfB’s U19-hold, som bl.a. skal ud og spille UEFA Youth League i dette efterår, der er pendant til seniorholdenes, Champions League.

Næste Hjemmekamp
lørdag d. 22. februar - kl. 13.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo - logo