Førstehold

God præstation grundlagde 2-1-sejr

Esbjerg fB pudsede onsdag kampformen af, da holdet hjemme tog imod AGF i en træningskamp, og vandt med 2-1 på to fine scoringer i anden halvleg.

I en glimrende træningskamp onsdag eftermiddag lykkedes det Esbjerg fB at sejre på eget med 2-1 over AGF i en forestilling, hvor Yuriy Yakovenko og Patrick Schmidt begge kom på scoringstavlen efter pausen.

Kampen åbnede i et fint tempo med to hold, der satte bolden på spil straks, den blev erobret.

Aarhusianerne skabte den første gode mulighed, da EfB-defensiven efter godt fem minutters spil blev tvunget til at give alt i en situation, hvor der kom en afslutning imod fra tæt hold.

Con Ouzounidis kom dog godt i vejen for skuddet, og fik blokeret over mål.

Kort efter viste EfB tænder den anden vej, da Viktor Tranberg fra sin position på midtbanen igangsatte en omstilling.

Bolden endte til sidst hos Mads Larsen på kanten, der afdriblede AGF-forsvaret, inden han sendte den ind i feltet.

Målmanden kom dog godt ud af sit felt og fik afværget situationen inden, det blev rigtig farligt.

Kevin Conboy var med fra start hos EfB, og han trådte i karakter efter 20 minutters spil, da en AGF’er blev sendt i dybden.

Forsvarsspilleren fulgte med og med sin fysik, fik han stoppet angrebet lige inden, det kunne være gået rigtig galt og kastet en en-mod-en-situation af sig.

Næste mulighed opstod til Steven Simpson, der modtog bolden i en god position i feltet efter et kontrastød, hvor det lykkedes at fange gæsterne langt oppe i banen.

Angriberen tøvede med at afslutte første gang, og valgte i stedet at tage et træk, inden han sendte et skud afsted med den konsekvens, at en AGF-forsvarer nåede ned og fik blokeret.

Det lignede længe en målløs første halvleg, men et par minutter før pausen blev det 1-0 til AGF i en situation, hvor Addai blev fanget på mellemhånd.

Østjyderne sendte en dyb bold ned bag bagkæden, hvor en AGF’er fik tid og plads til at løbe den op og sende den i nettet i en blød bue over målmanden.

I pausen blev der foretaget hele syv ændringer på holdet for sikre den rette dosering af spilletiden.

Yuriy Yakovenko var en af de spillere, der blev sendt på banen fra anden halvlegs start, og angriberen markerede sig med en scoring efter få minutter.

U19-spilleren Andreas Troelsen spillede bolden i dybden til Patrick Schmidt, der var hurtigt til at samle den op på baglinjen.

Østrigeren sendte den retur i banen til Bendix Bennetzen, der også normalt gør sig i U19 Ligaen.

Midtbanespilleren slog et godt indlæg mod nærmeste stolpe, hvor Yakovenko dukkede op og med en god inderside-afslutning fik dirigeret bolden i nettet til 1-1.

Efter udligningen fik AGF et lille overtag i kampen, og EfB blev for ofte tvunget til at slå en lang bold frem i banen mod fronttrioen.

Ud af ingenting var det ved at give pote efter 65 minutter spil.

Yakovenko tog et godt returløb tilbage i banen, og vandt en duel, der med det samme blev omsat til omstilling.

Dino Halilovic drev bolden frem, og spillede Marcus Kristensen fri i feltet.

Den unge U19-midtbanespillere tøvede dog et par sekunder for længe i skudøjeblikket, og den store chance blev derfor forspildt, da AGF’erne hurtigt kom retur og fik blokeret.

Med muligheden tog kampen en anden drejning, da det nu var EfB, der sad på begivenhederne.

Schmidt kom således frem til to-tre store chancer inden for en kort periode, men heroisk forsvarsspil af AGF gjorde, at 2-1-føringen udeblev.

Et kvarter før tid kunne Aarhus-klubben dog ikke holde angriberen fra at score.

Troelsen sendte et godt hjørnespark ind bagerst i feltet, hvorefter der opstod klumpspil fra kort afstand.

Ouzounidis fik afsluttet, men bolden blev pareret ud i banen, hvor Troelsen samlede op, og sendte mod det bagerste område.

Her var Schmidt skarp, og med en kølig afslutning sendte han bolden i nettet til 2-1.

I slutminutterne fik AGF lagt et tryk på bagkæden, og det var ved at resultere i en udligning i det 82. spilleminut, da en bold blev sendt tværs igennem feltet.

Conboy kom dog godt i vejen for muligheden, og fik afværget en meters penge fra stregen.

Der blev ikke scoret yderligere i opgøret, og EfB vandt dermed træningskampen fortjent med 2-1.


Resultat:
Esbjerg fB – AGF 2-1 (0-1)

Målscorere:
42′ 0-1 Gift Links
50′ 1-1 Yuriy Yakovenko
75′ 2-1 Patrick Schmidt

Startopstilling:
34 Corey Addai
2 Jonas Mortensen
38 Rudi Pache
30 Con Ouzounidis
17 Kevin Conboy
37 Charlie Winfield
4 Viktor Tranberg
56 Andreas Troelsen
8 Mads Larsen
39 Steven Simpson
21 Leonel Montano

Indskiftninger:
46′ Yuriy Yakovenko (Steven Simpson)
46′ Marcus Kristensen (Mads Larsen)
46′ Bendix Bennetzen (Viktor Tranberg)
46′ Denis Catovic (Charlie Winfield)
46′ Dino Halilovic (Jonas Mortensen)
46′ Patrick Schmidt (Leonel Montano)
46′ Marcus Gudmann (Rudi Pache)

Næste Hjemmekamp
søndag d. 23. februar - kl. 19.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo - logo