Klub

Kitchen Joy fortsætter som EfB eSport

EfB eSport og Kitchen Joy fortsætter samarbejdet, idet parterne er blevet enige om en ny aftale omkring et hovedsponsorat for det kommende. Virksomheden har været hovedsponsor for FIFA-holdet siden 2020.

I begyndelsen af 2020 blev Kitchen Joy præsenteret som ny hovedsponsor for EfB eSport, som er Esbjerg fB’s professionelle FIFA-hold, og partnerskabet fortsætter også det kommende år.

Aftalen betyder, at Kitchen Joy også fremover vil få eksponering på eSport-spillernes trøjer, ligesom producenten af de populære Thai Cubes vil være involveret i forskellige, digitale aktiviteter med henblik på at ramme nøje udvalgte målgrupper.

Marketingansvarlig Helena Sloth forklarer, at det har været naturligt at forlænge hovedsponsoratet, og glæder sig til det fortsatte samarbejde:

– Thai Cube er nemt, hurtigt og lækkert og derfor det perfekte måltid, når man sidder foran computeren og arbejder eller gamer. Vi har gennem de sidste par år haft et godt samarbejde med EfB eSport og fortsætter derfor gerne som hovedsponsor.  

Ansvarlig for EfB eSport Daniel Lauridsen fortæller:.

– Vi er meget glade for og stolte over fortsat at have Kitchen Joy med ombord som hovedsponsor. Siger man EfB eSport, så siger man også automatisk Kitchen Joy, og vi føler virkelig, at vi komplimenterer hinanden rigtig godt, så vi glæder os til også at fortsætte samarbejdet i 2022.

Kitchen Joy producerer færdigretter.

Næste Hjemmekamp
søndag d. 12. maj - kl. 14.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo vs logo