Herrer

Daniel Gadegaard udlejes fra Esbjerg fB: Fortsætter karrieren i norsk fodbold

Målmand Daniel Gadegaard fortsætter karrieren hos FK Jerv i Norge på en lejeaftale, der gælder for resten af 2026.

Esbjerg fB siger foreløbigt pænt farvel og tak for indsatsen til 24-årige Daniel Gadegaard, da målmanden har fået en mulighed for at fortsætte karrieren i norsk fodbold hos FK Jerv, der har lejet ham frem til årsskiftet.

Gadegaard kom til EfB i sommeren 2023 fra AGF, og har foreløbigt spillet 33 førsteholdskampe, men skal altså nu tørne ud for en ambitiøs klub i Norge.

Sportschef Sebastian Brydegaard fortæller:

– Da dialogen med Jerv blev konkret blev alle parter hurtigt enige om, at det var en god mulighed for Daniel Gadegaard. ”Gades” rolle har ændret sig siden kontraktforlængelsen, hvor han er gået fra at være fast førsteholdsmålmand til nu ikke at have spillet tilstrækkeligt i en længere periode, og derfor er vi glade for at have fundet en god løsning. Vi ønsker Daniel alt det bedste fremover, og glæder os til at følge hans udvikling.

Næste Hjemmekamp
lørdag d. 9. maj - kl. 19.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo - logo