Klub

Halloween-aktiviteter før lørdagsbrag: Optakten begynder kl. 14.00

Lørdag spiller Esbjerg fB igen hjemme på Blue Water Arena, og inden kampen mod Hvidovre IF vil der fra kl. 14.00 være stor optakt på forpladsen med særlige halloween-aktiviteter.

Esbjerg fB tager lørdag kl. 16.00 imod Hvidovre IF i endnu en vigtig hjemmekamp, og i fanområdet foran stadion vil der fra to timer før kampstart i anledning af halloween være særlige aktiviteter for de mindste.

Alle børn kan skære eget græskar på forpladsen og få udstillet foran Blue Water Arena efterfølgende, ligesom det vil være muligt at blive ansigtsmalet.

Kl. 14.00 åbner også EfB Fanshop med gode tilbud på hylderne.

Kampoplæg i caféen

Som altid vil der være sportsligt oplæg inden kampen i EfB Caféen, hvor holdet mod Hvidovre bliver præsenteret og forklaret samtidig med, det vil være muligt at stille spørgsmål.

Alle er velkomne og det er gratis at deltage.

Aktiviteter for hele familien

For de konkurrencelystne EfB-fans og andre barnlige sjæle vil der som altid være en række aktiviteter og muligheder for at dyste med familie og venner i blandt andre følgende discipliner:

  • Panna-bane
  • Teqball-bord
  • Bordfodbold
  • Cornholes
  • Hoppeborg
  • Oppustelig fodbolddartskive

Køb din billet online allerede nu og find din plads til kampen.

10% rabat på drikkevarer med et abonnementskort

Flere end 1.900 fans har sikret sig et abonnementskort og foruden fast plads på Gl. Vardevej giver kortet ved fremvisning blandt andet også 10% rabat på alle drikkevarer før, under og efter kampen mod fremvisning ved bestilling.

Det er aldrig for sent at oprette et abonnementskort, for du betaler kun fremadrettet og for de spændende hjemmekampe, der venter os, og som du kan få adgang til fra blot 79 kr.

Næste Hjemmekamp
lørdag d. 31. oktober - kl. 16.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo - logo