Partner

Austin hædret som banens bedste

Rodolph Austin blev valgt som fansenes Man of the Match præsenteret af kampsponsor, PwC, da EfB triumferede på Blue Water Arena og sikrede en plads i top 6.

Blue Water Arena eksploderede i ren ekstase, da Joni Kauko scorede i overtiden til 2-1, som betød, at Esbjerg-mandskabet skal spille om medaljer resten af foråret. Rodolph Austin var tilbage på holdet, og i fraværet af karantæneramte Markus Halsti, bar EfB’s nummer 8 anførerbindet.
Den jamaicanske midtstopper er altid garant for en helhjertet indsats, og i går var ingen undtagelse. Et hav af vundne dueller og blokeringer fra Austins side gik heller ikke ubemærket hen, da fansene skulle kåre Man of the Match præsenteret af kampsponsor, PwC. Han modtog nemlig flest stemmer og kunne efter kampen hædres som banens bedste.
Da gavekortet til Nymindegab Kro skulle overrækkes af partner hos PwC, Jannick Kjersgaard, viste Rodolph Austin endnu engang format. Han krævede nemlig, at Joni Kauko skulle med på billedet, da han var manden bag den afgørende scoring til 2-1.

Næste Hjemmekamp
søndag d. 23. februar - kl. 19.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo - logo