
Førstehold
Bertram Kvist viser sig frem i EfB
D. 20. januar 2025
Esbjerg fB har de kommende dage Bertram Kvist med på træningsbanen, hvor midtbanespilleren med fortid i Brøndby IF kan vise sig frem.
Et nyt ansigt i form af Bertram Kvist er med på træningsbanen i Esbjerg fB fra mandag, idet midtbanespilleren har fået lov at vise sine kvaliteter frem sammen med resten af holdet.
19-årige Kvist, der har adskillige ungdomslandskampe på CV’et, har senest været på kontrakt i Brøndby IF, hvor han har spillet førsteholdskampe. I efterårssæsonen var Bertram Kvist udelejet til Kolding IF.

