Førstehold

Claus Nørgaard stopper efter sæsonen

Esbjerg fB og Claus Nørgaard stopper samarbejdet efter sæsonen, idet assistenttræneren har valgt at søge nye udfordringer som head of coaching i Vejle BK.

Når indeværende sæson slutter for Esbjerg fB, så betyder det samtidig et farvel til assistenttræner Claus Nørgaard, der fortsætter sin trænerkarriere som head of coaching i Vejle BK.

Nørgaard kom til EfB forud for sæsonen 2019/2020.

Sportschef Jimmi Nagel Jacobsen takker for indsatsen, og glæder sig samtidig over, at samarbejdet fortsætter resten af turneringen.

– Claus Nørgaard har ydet en stor indsats i EfB, som vi har været meget tilfredse med. Fagligt har han hver dag budt ind med et højt niveau og godt humør, og vi er glade for, at samarbejdet fortsætter sæsonen ud. Derefter ønsker vi Claus alt det bedste fremover, siger han.

Næste Hjemmekamp
søndag d. 23. februar - kl. 19.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo - logo