Klub

EfB bakker op om #FodboldtrøjeFredag

Fredag d. 3. marts er Børnecancerfondens årlige indsamlingsdag, og Esbjerg fB bakker op om det gode tiltag samlet under #FodboldtrøjeFredag på sociale medier.

#FodboldtrøjeFredag er et tilbagevende tiltag fra Børnecancerfonden, der bruger fodbolden og fællesskabet omkring til at sætte fokus på og samle penge ind i den gode sags tjeneste den første fredag i marts hvert år.

I år falder indsamlingsdagen fredag d. 3. marts, og Esbjerg fB støtter atter op om det gode initiativ ved blandt andet at dele budskabet på de sociale medier.

I førsteholdstruppen vil spillere og trænere bære en fodboldtrøje af særlig betydning, mens det på akademiet er aftalt, at møde op i sin barndomsklubs trøje og på den måde hylde blandt andre Sydvestjysk Fodbold Samarbejde.

Alle spillere donerer samtidig et beløb til Børnecancerfonden.

EfB opfordrer derfor til, at du på fredag også tager din favoritfodboldtrøje på i skole, på uddannelse, på arbejde eller noget helt fjerde, så du hjælper med at sprede budskabet.

Alle indsamlede kroner på tværs af organisationer og private i hele landet går ubeskåret til Børnecancerfonden.

Du er meget velkommen til at poste et billede af dig selv og din trøje under #FodboldtrøjeFredag på dine sociale medier. 

>> Læs mere om hvordan du støtter det gode formål 

Næste Hjemmekamp
fredag d. 26. april - kl. 19.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo vs logo