Førstehold

EfB belønner talent med ny kontrakt

15-årige Phun Mang underskrev på sin fødselsdag d. 25. januar en aftale med EfB frem til sommeren 2022, men den forlænges nu frem til udgangen af 2023.

Esbjerg fB udstyrede i starten af 2020 midtbanetalentet Phun Mang på sin 15-års fødselsdag med en kontrakt frem til sommeren 2022, men på baggrund af gode præstationer på U17-holdet forlænges aftalen allerede nu til udgangen af 2023.
Mang kom til EfB i 2019 efter at have spillet i Rønne IK på Bornholm, hvor den offensive midtbanespiller med rødder i Burma er vokset op.
Akademichef Lars Vind fortæller om baggrunden for kontraktforlængelsen:
– Phun Mang har udviklet sig meget, siden han startede i EfB, og han har nogle åbenlyse spidskompetencer i form af blandt andet teknik og stor fart. Vi ser et stort potentiale i ham, som vi glæder os til at udvikle endnu mere på, og derfor er det helt naturligt at lave en ny og længerevarende aftale.
Hovedpersonen er glad for den nye kontrakt med EfB, som han betegner som det ideelle sted at være.
– Jeg er placeret i et godt elite-miljø i EfB sammen med dygtige holdkammerater og trænere, så det er et perfekt sted at udvikle sig yderligere. Jeg skulle derfor ikke tænke ret længe over, om det var en god idé at forlænge min aftale. Det er en god dag, og jeg er meget glad, siger Mang.
Ved siden af fodbolden går Phun Mang i 9. klasse på Vitaskolen, og han bor på Esbjerg Sports College.

Næste Hjemmekamp
lørdag d. 22. februar - kl. 13.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo - logo