Førstehold

EfB forlænger med Kikkenborg

Esbjerg fB har forlænget kontrakten med 21-årige Mads Kikkenborg. Målmanden har fået en aftale frem til sommeren 2024.

Den talentfulde målmand Mads Kikkenborg og Esbjerg fB er blevet enige om betingelserne for en ny aftale frem til d. 30. juni 2024.
21-årige Kikkenborg har i denne sæson fået og grebet chancen på imponerende vis i EfB, og sportschef Jimmi Nagel Jacobsen kalder forlængelsen af målmandens kontrakt, der stod til udløb til sommer, for naturlig.
– Vi har ikke på noget tidspunkt tvivlet på Mads Kikkenborgs evner som målmand, for han er rigtig dygtig, og har et stort potentiale, så det har hele tiden været planen, at vi skulle lave en ny aftale. Han har her i efteråret spillet sig på holdet med gode præstationer til følge, og vi glæder os til at følge Mads’ udvikling i de kommende år, siger han.
Mads Kikkenborg er glad for sin nye aftale, og kalder det et let valg at tage stilling til sin fodboldfremtid.
– EfB er min klub, så jeg har ikke overvejet andre scenarier end at blive. Jeg har store ambitioner på både holdets og mine egne vegne, som jeg i fællesskab med holdkammeraterne ser gode muligheder for at indfri, og derfor er jeg meget tilfreds med at have forlænget, siger målmanden.
Kikkenborg har, på nær et lejeophold i FC Sydvest fra 2. division i foråret, altid spillet i EfB.

Næste Hjemmekamp
torsdag d. 18. april - kl. 19.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo vs logo