Akademi

EfB forlænger U17-talentfuld målmand

Esbjerg fB forlænger aftalen med Lukas Iversen, hvilket betyder, at målmanden nu har kontrakt frem til 2024. Han har en fortid i samarbejdsklubberne Gørding/Lourup IF og Bramming B.

Under et år efter at 15-årige Lukas Iversen satte sin signatur på sin første kontrakt med Esbjerg fB, er parterne nu blevet enige om at forlænge den yderligere frem til sommeren 2024.

Iversen er målmand på EfB’s hold i U17 Ligaen, men har også spillet fodbold i Gørding/Lourup IF og Bramming B, der begge er medlem af Sydvestjysk Fodbold Samarbejde.

Talentchef Anders Brynaa fortæller, hvorfor det har været vigtigt at forlænge den oprindelige aftale:

– Der er ingen tvivl om, at vi i Lukas Iversen har et stort målmandstalent, som vi forventer os meget af. Han tager hver dag på træningsbanen skridt i den rigtige retning i forhold til udviklingen, så det har været naturligt for alle parter at forlænge samarbejdet for at skabe de bedste forudsætninger for de bedste resultater. Vi følger den karriereplan, der er lagt, og det er ingen hemmelighed, at vi alle håber og tror på, Lukas en dag kommer med omkring førsteholdet.

Målmanden selv er stolt af forlængelsen.

– Jeg er selvfølgelig glad og stolt over at få tilbudt en kontraktforlængelse. Jeg er meget glad for at være i EfB, hvor rammerne er helt perfekte og gode at udvikle sig i, idet jeg er omgivet af gode trænere og holdkammerater. Det seneste år har været rigtig godt for mit vedkommende, så jeg skal bare arbejde videre til hver træning og kamp. Min drøm er at komme ind på Blue Water Arena at spille en dag, og det vil jeg gøre alt for kan komme til at ske, siger Lukas Iversen.

Iversen bor i Gørding, og går i 10. klasse på Realskolen ved siden af fodbolden.

Næste Hjemmekamp
søndag d. 3. november - kl. 14.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo - logo