Førstehold

EfB og Bytyqi stopper samarbejdet

Esbjerg fB og Bardhec Bytyqi er blevet enige om at stoppe samarbejdet et halvt år før kontraktudløb, og offensivspilleren kan dermed fortsætte karrieren i en anden klub.

27-årige Bardhec Bytyqi har spillet sin sidste kamp for Esbjerg fB, idet parterne er blevet enige om at stoppe samarbejdet og den kontrakt, der oprindeligt stod til udløb ved årsskiftet. Offensivspilleren kan dermed fortsætte karrieren i en anden klub.

Adm. direktør Jens Hammer Sørensen ønsker Bytyqi, der kom til EfB i januar 2021, held og lykke på den videre færd:

– Bardhec Bytyqi kom til EfB på et vanskeligt tidspunkt rent sportsligt, men fik sig trods alt spillet ind omkring holdet i perioder, hvor det også er gået godt. Men da udsigten til fast spilletid synes lang i øjeblikket, har vi været åbne for, at Bardhec kan søge videre i karrieren nu. Vi siger derfor tak for indsatserne i blåt og hvidt, og ønsker Bardhec Bytyqi held og lykke med det næste step.

Bytyqi nåede 50 kampe og tre mål for EfB.

Næste Hjemmekamp
søndag d. 3. november - kl. 14.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo - logo