Førstehold

EfB sælger Marco Lund til OB

Marco Lund skifter til OB efter 45 kampe for EfB. Ny forsvarsspiller på prøve.

I efteråret har Marco Lund fået spilletid i 11 kampe i NordicBet Ligaen, og det bliver i denne omgang de sidste i EfB-trøjen. Den fysisk stærke midterforsvarer er solgt til OB, og selvom han fortrinsvis har været reserve i den seneste halvsæson, efterlader han et godt indtryk.
– Vi ønsker Marco held og lykke på vejen. Han ville ikke være reserve mere, og det er et godt tegn. Vi kender ham som en vindertype og en god professionel, og derfor tillader vi det her skifte, som han ønsker. Marco skal have tak for sit arbejde for klubben, og det skal også med, at vi har taget højde for klubbens økonomi med denne aftale, siger sportsdirektør Ted van Leeuwen, der vil de bruge de næste uger på at kigge på en mulig afløser.
– Vi får den centrale forsvarsspiller Ben Aziz Zagre till prøvetræning, og vi vil se ham an i de næste to uger. Han er en høj midterforsvarer fra Burkina Faso, der kommer fra det akademi, som styres af Olympique Lyon-spilleren Bertrand Traore. Ham kender jeg fra min tid i Vitesse, hvor jeg hentede ham, inden han kom til Chelsea og Ajax, og han har anbefalet Ben Aziz Zagre, der senest har spillet i klubben Ajeb i Burkina Faso.

Næste Hjemmekamp
lørdag d. 19. oktober - kl. 13.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo - logo