Førstehold

EfB taber med 1-2 til B.93

På trods af en stærk indsats med mange offensive højdepunkter måtte Esbjerg fB søndag gå fra banen på Blue Water Arena med et 1-2-nederlag til et effektivt B.93-mandskab. Mathias Jørgensen scorede for EfB.

Esbjerg fB mistede søndag eftermiddag stort terræn i toppen af 2. division, da holdet hjemme på Blue Water Arena for øjnene af 7.255 tilskuere tabte med 1-2 til B.93. Mathias Jørgensen scorede for EfB i en kamp, hvor der var rigeligt med muligheder for yderligere mål.

EfB kom godt fra land i opgøret, og fik inden for de første minutter tilspillet sig et par store muligheder til første Emil Holten og dernæst Nicklas Strunck.

Første mulighed gik snert forbi fjerneste opstander, mens anden gik i favnen på B.93-målmanden.

Den gode start fortsatte, og Elias Sørensen fik på egen hånd skabt en god chance, da han på kanten gik forbi sin direkte modstander, og sendt en hård, flad bold ind i feltet.

Holten var på plads i boksen, men kunne lige akkurat ikke nå frem til indlægget før københavnernes målmand fik grebet ind.

Det lå ikke i kortene baseret på kampens indledning, at B.93 skulle score det første mål, men det var ikke desto mindre, hvad der skete efter knap et kvarters spil.

EfB blev fanget højt i banen, hvilket gav modstanderne tid og plads til at slå en diagonalbold fra højre mod venstre.

Her var en B.93-spiller på plads til at samle op og sende et indlæg ind i feltet.

EfB fulgte i den situation ikke tilpas med de direkte modspillere, og tæt under mål måtte Lukas Jonsson se sig passeret ved forreste målhjørne.

Kort efter var EfB millimeter fra at udligne til 1-1, da Mathias Jørgensen fra tæt hold mistimede et fremragende oplæg af Mads Larsen, og i stedet måtte se bolden stryge forbi.

I det hele taget virkede EfB-holdet ikke tyngede af den hurtige føring til B.93, for der var masser af løbevillighed og vilje til at presse udeholdet.

Deraf en massiv overvægt i boldbesiddelse og spil på B.93-banehalvdelen.

Fem minutter før pausen fik Daniel Thøgersen en god mulighed for at udligne, da han var først over en nedfaldsbold efter et hjørnespark.

Backen fik et fint træf på bolden, men den strøg dog alligevel en halv meters penge over mål.

Der blev ikke foretaget nogle ændringer i pausen, og EfB kunne derfor fortsætte de fine takter fra anden halvlegs start.

EfB kom rigtig godt fra start, og Holten fik kort inde i anden halvleg alletiders mulighed for at lave balance i regnskabet, men angriberens hovedstøds på et fremragende indlæg af Sørensen manglede præcision, og målmanden kunne slå bolden ud over baglinjen.

På det efterfølgende hjørnespark kom Isak Olafsson til et godt hovedstød halvanden meter fra stregen, men B.93-målmanden hev en flot refleksredning frem i sidste øjeblik og afværgerede.

Også Mathias Jørgensen skulle få sig en stor chance for at udligne, men hans hovedstød på en god indlægsbold sneg sig forbi stolpen.

På trods af momentum og de mange chancer så gjorde B,93 det onde ved EfB efter en times spil.

Udeholdet stak omstillingskniven ind, og fik en friløber ned mod Jonsson, der reddede flot i første omgang.

Returbolden faldt ned foran en modstander, der resolut hamrede 2-0-føringen i hus.

Herfra var EfB under maksimalt pres, og holdet gjorde alt, hvad der var muligt for først at reducere og dernæst udligne.

Godt 20 minutter før tid kom den midlertidige forløsning så, da det lykkedes Jørgensen at reducere til 1-2.

Holten opsnappede bolden fra målmanden, og lagde den af til sin offensive kollega, der fra tæt ved nul grader hamrede den op i nettaget til stor jubel for de flere end 7.000 tilskuere.

Gassen gik efterfølgende en smule af EfB’s ballon, og selvom der i den resterende del af kampen var et blå-hvidt overtag blev der længere og længere imellem chancerne.

Samtidig spillede gæsterne klogt i slutminutterne, og da stadionuret havde rundet 97 valgte kampens dommer at fløjte af, og EfB tabte dermed med 1-2.

EfB spiller sæsonens sidste kamp lørdag d. 17. juni kl. 14.00 på udebane mod Kolding IF.


Resultat:
Esbjerg fB – B.93 1-2 (0-1)

Målscorere:
14′ 0-1
60′ 0-2
72′ 1-2 Mathias Jørgensen

Startopstilling:
1 Lukas Jonsson
2 Jonas Mortensen
22 Isak Olafsson
5 Andreas Troelsen
15 Daniel Thøgersen
20 Yacine Bourhane
8 Mads Larsen
19 Nicklas Strunck
10 Mathias Jørgensen
9 Elias Sørensen
11 Emil Holten

Indskiftninger:
81′ Hans Høllsberg (Nicklas Strunck)
90′ Marcus Hansen (Elias Sørensen)

Tilskuertal:
7.255

Næste Hjemmekamp
søndag d. 4. august - kl. 14.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo - logo