Akademi

Flot EfB-comeback i U19 Ligaen

Esbjerg fB’s U19-hold hentede lørdag tre vigtige point til tabellen, da det i Aalborg blev til en flot 4-3-sejr over AaB.

Flot moral var nøglen for Esbjerg fB lørdag eftermiddag i Aalborg, da det blev til en 4-3-sejr over AaB i en kamp, hvor hjemmeholdet ellers var foran med både 2-0 og 3-2.

Den unge EfB-trup, der bestod af fire U17-spillere, lod sig ikke slå ud af modgangen og kæmpede sig flot tilbage med stor effektivitet foran aalborgensernes mål.

Steffen Ernemann var efter kampen tilfreds med sit mandskab, og roste dem for at holde sig til planen, selvom det i første halvleg var op ad bakke:

– Det var generelt en meget, meget åben kamp, der kunne være gået begge veje. Vi var dog skarpest og leverede rigtig godt som et hold, og vi stod sammen, selvom vi oplevede modgang undervejs. Det er jeg stolt af, og alle drengene fortjener stor ros for præstationen. Jeg må især særligt fremhæve Joakim Brandgaard i forsvaret for en god indsats med tanke på, at han var med fra start for første gang i U19 Ligaen.

– Selvom vi hurtigt kom bagud 0-2 i nogle situationer, hvor vi ikke helt var konsekvente nok, så rejste vi os og kæmpede videre. Vi fortsatte med det spil, vi havde aftalt inden kampen, og det gav os en scoring inden pausen, som spillerne fik fornyet energi af. I anden halvleg var det noget frem og tilbage, men vi viste tro på tingene frem til det sidste, hvor Mads Borchers så afgjorde det efter et hjørnespark, og det konsoliderede en vaskeægte holdsejr.


Resultat:
AaB – Esbjerg fB 3-4 (2-1)

Målscorere:
17′ 1-0 Sebastian Stahfest
29′ 2-0 Oliver Henriksen
37′ 2-1 Malthe Kristensen
48′ 2-2 Ebbe Jørgensen
59′ 3-2 Remy Rasmussen
66′ 3-3 Mads Borchers
87′ 3-4 Mads Borchers

Startopstilling:
1 Emil Jørgensen
4 Joakim Brandgaard
6 Ebbe jørgensen
7 Andreas Troelsen
8 Bendix Bennetzen
11 Gustav Jensen
14 Malthe Kristensen
15 Lasse Lauridsen
18 Nikolaj Lund
19 Nikolai Hillerup
24 Phun Mang

Indskiftninger:
29′ Mads Borchers (Gustav Jensen
56′ Oskar Tygesen (Nikolaj Lund)
56′ Kalle Pedersen (Lasse Lauridsen)
79′ Marcus Blicher (Phun Mang)

https://youtu.be/YhTRWRGYv6E

Næste Hjemmekamp
fredag d. 26. april - kl. 19.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo vs logo