Klub

God stemning til generalforsamling

EfB Elite A/S, selskabet bag Esbjerg fB, holdt torsdag aften generalforsamling på Blue Water Arena, hvor Søren Copsø trådte ind som nyt bestyrelsesmedlem udpeget af moderklubben i stedet for Henrik Jensen, der havde valgt at stoppe.

Blue Water Arena dannede torsdag aften ramme om den årlige generalforsamling for EfB Elite A/S, der er selskabet bag Esbjerg fB.

Adm. direktør Jens Hammer Sørensen bød aktionærerne velkomne og åbnede således den ordinære generalforsamling.

Herefter gav han ordet videre til bestyrelsesformand Michael Kalt, der gennemførte sin årsberetning.

Hammer Sørensen fik efterfølgende igen stafetten, og han kom forbi EfB’s økonomiske resultat for 2021, der bød på et underskud på 12,2 millioner kr., inden der skulle vælges.

På valg som medlemmer til bestyrelsen var Michael Kalt, Paul Conway, Palle Kristensen og Chien Lee.

Alle blev enstemmigt genvalgt.

Henrik Jensen fratrådte i samme ombæring bestyrelsen, og i hans sted blev Søren Copsø udpeget som repræsentant for moderklubben.

Generalforsamlingen sluttede med et sportsligt indlæg af Jens Hammer Sørensen, der fortalte om, hvordan EfB i øjeblikket arbejder med at vende de negative resultater, ligesom han kom omkring de kommercielle aktiviteter, der kommer til at betyde endnu mere fremadrettet.

Næste Hjemmekamp
søndag d. 4. august - kl. 14.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo - logo