Klub

Jeppe Brinch stopper i EfB

Esbjerg fB og Jeppe Brinch er blevet enige om at stoppe samarbejdet, og forsvarsspilleren er dermed fri til at afsøge markedet for en ny klub.

26-årige Jeppe Brinch stopper i Esbjerg fB efter gensidig aftale, og den rutinerede forsvarsspiller er dermed fri til at finde sig en ny klub.

Adm. direktør Jens Hammer Sørensen takker Brinch for mange års tro tjeneste, og ønsker den alsidige spiller held og lykke fremover.

– Jeppe Brinch er en fantastisk fyr, der har været EfB loyal gennem hele karrieren og bidraget med en professionel arbejdsindsats til hver eneste træning og kamp. Vi ønsker Jeppe alt det bedste fremover, og takker i den forbindelse for samarbejdet.

Brinch, der nåede 118 kampe i den blå-hvide trøje, fortæller:

– Jeg har været glad for mine mange år i EfB, hvor jeg har mødt fantastiske mennesker, men tiden er kommet til, at jeg skal prøve noget nyt. Jeg ønsker klubben og de mange trofaste fans alt godt i fremtiden.

Næste Hjemmekamp
fredag d. 26. april - kl. 19.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo vs logo