Partner

Målscorer Soiri blev Kampens Spiller

Esbjerg fB sejrede torsdag aften med 1-0 over HB Køge efter scoring af Pyry Soiri, der efterfølgende blev kåret som Kampens Spiller.

Blue Water Arena lagde græstæppe til opgøret i 1. division mellem Esbjerg fB og HB Køge torsdag aften, og det endte med en blå-hvid sejr på 1-0 efter en scoring af Pyry Soiri i anden halvleg.

EfB var toneangivende og udfordrende i størstedelen af kampen ved særligt Soiri, og det var derfor fortjente tre point, der blev sat ind på kontoen.

Da fansene skulle stemme i EfB-appen, blev Soiri anerkendt for sin indsats og sin kampafgørende aktion, idet han fik flest.

Finnen modtog efter kampen en gavekurv med lækre hudpleje-produkter fra Rønsbøl leveret af Kampens Spiller-partner NiceHair.dk.

Næste Hjemmekamp
søndag d. 23. februar - kl. 19.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo - logo