Klub

Masser af aktiviteter lørdag

Esbjerg fB tager lørdag kl. 14.00 imod HB Køge på Blue Water Arena, og der vil forud for kampen være masser af aktiviteter omkring stadion.

Lørdag eftermiddag kl. 14.00 fløjtes Esbjerg fB’s opgør i NordicBet Ligaen på Blue Water Arena mod HB Køge i gang, og der er lagt op til en flot dag med solskin og skyfri himmel med aktiviteter for hele familien før, under og efter kampen.

Kl. 12.00 åbner forpladsen officielt, hvor der vil være masser af underholdning i form af en stor hoppeborg, en boksemaskine, hammerslag, ligesom EfB’s cheerleaders vil være med til at sætte stemningen for fans i alle aldre.

Samme tid åbner også EfB Caféen, hvor det vil være muligt at købe lækkert mad og kolde drikkevarer.

>> Se menukort

EfB Fanshop slår også dørene op to timer før kampstart, hvor der vil være op til 50% rabat på størstedelen af butikken – herunder alt kamptøj.

Kl. ca. 13.15 vil spillere uden for kamptruppen være at finde i caféen til autografskrivninger og en god fodboldsnak.

Efter kampen kan du også møde Kampens Spiller til en autograf og en snak i EfB Caféen.

Med andre ord er der masser af gode muligheder til at tage til fodbold på Gl. Vardevej lørdag.

Børnebilletter sælges fra 50 kr. og til voksne fra 90.

>> Køb billet til EfB – HB Køge nu

Næste Hjemmekamp
lørdag d. 22. februar - kl. 13.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo - logo