Klub

Masser af aktiviteter til fordel for Skyggebørn før topbrag søndag

Søndag kl. 14.00 er der dømt topkamp på Blue Water Arena, når Esbjerg fB får besøg af FC Roskilde. Der er stor tilskuerinteresse for kampen, og blandt andet tombola med lækre præmier til fordel for Skyggebørn.

Esbjerg fB tager søndag kl. 14.00 imod FC Roskilde hjemme på Blue Water Arena, hvor der ventes mange tilskuere til den vigtige topkamp.

Fra kl. 12.00 vil der være masser af aktiviteter for hele familien i form af panna-bane, teq-ball-bord, hoppeborge og meget mere.

Derudover vil en række studerende fra Erhvervsakademi Sydvest være tilstede med forskellige aktiviteter i form af eksempelvis tombola, hvor det er muligt at vinde flotte præmier.

Alle penge fra salget af lodder går ubeskåret til Skyggebørn, der også følger EfB-spillerne på banen kort inden kampstart.

Køb din billet til kampen online nu på www.billet.efb.dk og spar både tid og penge.

Store rabatter at hente i EfB Fanshop

EfB Fanshop åbner dørene kl. 12.00 med et brag af et udsalg, hvor du kan spare op til 75% på udvalgte produkter.

Shoppen holder også åbent efter kampen.

Ny mulighed for fans der ønsker særlig optakt

Med det nye koncept EfB PLUS kan du varme op til kampen mod Roskilde med en fadøl og karbonader foruden sportsligt oplæg fra klubrepræsentant i loungen under Tage Sørensen-tribunen fra kl. 13.00.

Læs mere om tilbuddet her.

Næste Hjemmekamp
fredag d. 31. maj - kl. 19.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo vs logo