Førstehold

Nurmi og Finland åbner EM-kvalifikationen

Esbjerg fB’s finske defensiv-spiller Noah Nurmi er udtaget til Finlands U19-landshold, der medio november indleder EM-kvalifikationen med tre kampe på dansk grund.

18-årige Noah Nurmi, der i sæsonpremieren i 3F Superligaen debuterede for Esbjerg fB, skal i november afsted med Finlands U19-landshold.
Holdet skal spille tre kvalifikationskampe frem mod EM i Nordirland sommeren 2020.
Finnerne er i Gruppe 8 i pulje med Danmark, Frankrig og Færøerne, som alle er modstanderne d. 13., 16. og 19. november.
Nurmi bærer anførerbindet fra sin position i midterforsvaret. Mod Danmark kommer han til at stå over for klubkammerat Jonas Mortensen.

Næste Hjemmekamp
lørdag d. 22. februar - kl. 13.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo - logo