Reserverne kom skidt fra start
Et ungt Esbjerg fB-mandskab tabte tirsdag eftermiddag, da holdet på udebane i Ikast mødte et stærkt FC Midtjylland-hold, som efter knap 20 minutter førte med 4-0 i sæsonpremieren i reserveligaens Pulje 3. Kampen endte med en midtjysk sejr på 7-1.
Esbjerg fB’s reservehold tørnede tirsdag eftermiddag sammen med FC Midtjylland i det midtjyske, hvor et særdeles stærkt mandskab spækket med Superliga-spillere stod klar til at tage imod et meget ungt EfB-hold. 11 ud af 16 kan således spille U19-fodbold i den kommende sæson.
Kampen startede ud på værst tænkelige måde for de blåhvide, da FCM viste stor skarphed foran mål, og hjemmeholdet var foran med 4-0 efter blot små tyve minutter spillet. EfB-spillerne var rystede og fik ikke gang i spillet herefter.
Der skulle dog komme et mindre lyspunkt kort før pausen, da offensivspiller Patrick Egelund fik reduceret til 1-4 efter fint forarbejde af Rasmus Rejnhold og Simon Bækgård.
Anden halvleg blev ikke meget bedre for de gæstende esbjergensere, der kunne se FC Midtjylland score til både 5-1, 6-1 og kampens slutresultat 7-1 inden for de første tyve minutter efter pausen.
– Kampen i dag mod FC Midtjyllands reserver, som stort set bestod af rene Superliga-spillere, viste distancen fra nogle af vores unge drenge, som dog kan tanke gode lærepenge af opgøret. Vi skal fremadrettet lære at turde at gå mere til stålet, når vi møder så stærkt et hold, således kampen ikke er afgjort allerede i begyndelsen. Det skal vi tilbage på træningsbanen og arbejde på, så vi kan gøre en bedre figur frem mod næste den reserveholdskamp, siger assistenttræner Lars Vind.
Resultat:
FCM Reserver – EfB Reserver 7-1 (4-1)
Målscorere:
5′ 1-0 FCM
12′ 2-0 FCM
17′ 3-0 FCM
18′ 4-0 FCM
42′ 4-1 Patrick Egelund
52′ 5-1 FCM
55′ 6-1 FCM
65′ 7-1 FCM
Startopstilling:
35. Mathias Rosenørn
25. Jeppe Brinch
29. Noah Nurmi
4. Viktor Tranberg
2. Jonas Mortensen
50. Mads Larsen
3. Simon Bækgård
21. Mark Brink
47. Patrick Egelund
18. Nicklas Røjkjær
46. Rasmus Rejnhold
Indskiftninger:
46′ Patrick Tjørnelund (Viktor Tranberg)
55′ Marcus Hansen (Mads Larsen)
75′ Mads Zaar (Rasmus Rejnhold)
87′ Denis Catovic (Patrick Egelund)
87′ Tobias Stagaard (Jonas Mortensen)