Reserverne møder Middelfart
EfB har sparket gang i Superligaen og tirsdag aften skal reserverne også i spil, når Middelfart Boldklub gæster de blåhvide i en arrangeret træningskamp.
Esbjerg fB åbnede Superliga-sæsonen på udebane mod FC Nordsjælland, der som bekendt endte 1-1 mod de regerende bronzevindere fra Farum. En spændende, og ikke mindst lang sæson venter for John Lammers’ trup, hvor trænerteamet skal sørge for at holde alle spillere fit.
Derfor er det vigtigt, at alle får kampminutter i benene og det bliver allerede muligt tirsdag aften, når Middelfart Boldklub kommer på besøg i en arrangeret træningskamp mod 2. divisionsholdet.
Assistenttræner Johnny Mølby ser det som en god mulighed for reserverne, der kan vise sig frem.
– De her kampe, er en god mulighed for at trænerteamet kan holde samtlige spillere skarpe, for det er vigtigt, hvis alle skal præstere på et højt niveau i løbet af hele sæsonen. Det er samtidig en god chance for spillerne, der kan vise sig frem. Vi vil arbejde videre med samme principper, som vi gør i Superligaen, hvor vi har nogle konkrete fokusområder, siger Johnny Mølby om tirsdagens opgør.
Som nævnt er der tale om en træningskamp og er derfor ikke en del af Reserveligaen.
Træningskamp, reserver: EfB – Middelfart Boldklub
Kampdato: Tirsdag den 17. juli klokken 18.00
Spillested: Esbjerg Hybridbane (bag atletikstadion)
Truppen:
Mads Kikkenborg
Alexander Kostow
Nikolaj Hagelskjær
Jonas Mortensen
Thor Kristiansen
Oliver Nielsen
Emil Ankersen
Simon Bækgård
Jacob Lungi Sørensen
Mads Larsen
Mathias Holm
Mathias Kristensen
Martin Egelund
Mark Brink
William Møller
Brent McGrath
Yuri Yakovenko