Schmidt sikrede point i premieren
Esbjerg fB spillede tirsdag den afbrudte kamp mod Vendsyssel FF færdig, og det blev en anden halvleg, hvor holdet pressede nordjyderne langt tilbage fra det 46. minut. Patrick Schmidt udlignede til slutresultat 1-1 efter 58 minutter.
Sæsonpremieren i NordicBet Ligaen for Esbjerg fB åbnede søndag hjemme på Blue Water Arena mod Vendsyssel FF, men på grund af uvejr blev opgøret afbrudt ved pausen, hvor nordjyderne førte med 1-0. Tirsdag aften blev de resterende 45 minutter færdigspillet, og EfB kom godt igen med en offensiv tilgang og masser af chanceskabende spil, hvilket kastede en debutscoring af sig til Patrick Schmidt efter knap en times spil til slutresultat 1-1.
Anden halvleg begyndte i et højt tempo, hvor EfB pressede på fra første fløjt.
Det kastede en god målchance af sig efter blot et par minutters spil, da Patrick Schmidt blev sendt i dybden og vandt sin direkte duel med Vendsyssel-forsvareren.
Angriberen løb i en god situation i feltet, hvorfra han med sit venstre-ben sparkede resolut mod mål, men uheldigvis for Schmidt og holdet strøg bolden lige over.
Den gode spillemæssige start var dog ved at blive sat over styr efter en god håndfuld minutter, da en mistimet tæmning af Isak Olafsson i eget felt, gav en hel fri skudmulighed til en nordjysk angriber fra tæt hold.
Heldigvis for EfB’erne var skarpheden ikke tilstede, og bolden blev sendt i sidenettet.
I den anden ende blev der også begået en stor fejl, og det udnyttede EfB effektivt til at udligne til 1-1 efter 58 minutters spil.
Vendsyssel-målmanden var kommet på afveje uden for feltet, hvilket Patrick Schmidt lurede og dermed valgte at gøre noget ved.
Den østrigske angriber erobrede nemlig bolden fra ham på kanten af halvbuen, og med en kynisk afslutning sendte Schmidt den i en bue henover modstanderne og i mål.
Scoringen gav EfB yderligere selvtillid, og holdet forfulgte muligheden for at tage alle tre point ved at lægge et stort tryg på Vendsyssel.
Efter 70 minutters spil gav den offensive spillestil et frispark, da Denis Catovic blev nedlagt ulovligt.
Nicklas Strunck tog sig af forsøget fra godt 30 meter ved at sende bolden direkte mod mål, men midtbanespilleren måtte se nettaget tage fra.
Et kvarter før tid måtte Mads Kikkenborg tage fra som EfB’s bagerste mand, da en lang bold op i banen gik igennem forsvaret og var på vej til at give en friløber til Vendsyssel.
Målmanden kom dog godt ud af sit mål, og fik sparket væk.
Mod slutningen af kampen tilspillede EfB sig til flere optræk til scoring, og både Patrick Egelund og Mads Larsen kom i fornuftige positioner til både skud og oplæg, men ind ville bolden ikke.
Der blev ikke scoret yderligere tirsdag aften, og EfB’s sæsonpremiere endte således med 1-1 og en pointdeling.
EfB spiller på hjemmebane igen lørdag, når FC Helsingør kommer til Esbjerg.
Resultat:
Esbjerg fB – Vendsyssel FF 1-1 (0-1)
Målscorer:
11′ 0-1 Lasse Steffensen
58′ 1-1 Patrick Schmidt
Startopstilling:
1 Mads Kikkenborg
2 Jonas Mortensen
22 Isak Olafsson
15 Marcus Gudmann
13 Denis Catovic
6 Lasha Parunashvili
19 Nicklas Strunck
8 Mads Larsen
7 Patrick Egelund
14 Patrick Schmidt
29 Mads Borchers
Indskiftninger:
46′ Marcus Kristensen (Mads Borchers)