Førstehold

U17-nederlag i vild kamp

Esbjergs U17-talenter måtte lide et nederlag i sæsonpremieren i målrig kamp, da Silkeborg IF vandt 5-4 på JYSK Park. Mads Zaar scorede hattrick.

Jerry Lucena og U17 var ligesom U19-mandskabet også i aktion for første gang denne sæson, da Silkeborg IF bød velkommen til JYSK Park. U17-cheftrænerens udvalgte var alle kendte ansigter, der skulle bevise, de havde groet mere erfaring til den kommende sæson.
Esbjergenserne startede som lyn og torden, og da der var spillet en lille halv time var Jerry Lucenas mandskab allerede foran 3-0 og det lignede derfor en god eftermiddag for U17-drengene. Herefter faldt udeholdet dog i kadence, hvilket gjorde, at Silkeborg fik reduceret til både 3-1 og 3-2 inden dagens dommer fløjtede til pause.
I anden halvleg var det et meget jævnbyrdigt udtryk, der prægede opgøret og begge mandskaber bød sig til. Det var dog hjemmeholdet, der for alvor viste vejen til at starte med og fik udlignet til 3-3 og efterfølgende fik bragt sig foran for første gang i kampen til 4-3.
Mads Zaar havde allerede scoret to mål, men det var ikke nok for U17-landsholdsspilleren. Han scorede nemlig til 4-4 og cementerede dermed sit hattrick, men det blev ikke kampens sidste mål. Aske Thorsen måtte begå et straffespark mod kampens slutning, der medførte forsvarsspillerens anden advarsel og dermed måtte han altså forlade banen før tid.
Straffesparket omsatte Silkeborg til en scoring og gjorde det dermed til 5-4, hvilket blev slutresultatet. U17-cheftræner, Jerry Lucena, var naturligvis skuffet efter at sætte en 3-0-føring over styr, men ved også, hvor fokus skal ligge på træningsbanen.
– Det var en begivenhedsrig kamp og der er selvfølgelig en masse vi kan tage med videre herfra. Vi var bevidst om, at vi kunne skabe chancer fremadrettet, men vi skal få lukket af defensivt, så det giver som altid en masse læring til de her unge knægte. Vi har en masse at arbejde videre med, og selvom jeg er skuffet lige nu er jeg samtidig fortrøstningsfuld på vegne af holdet, siger Jerry Lucena.


Resultat:
Silkeborg IF – EfB 5-4 (2-3)

Målscorere:
0-1 Mads Zaar
0-2 Mads Borchers
0-3 Mads Zaar
1-3 Anders Dahl
2-3 Frederik Carstensen
3-3 Jeppe Grøn
4-3 Alexander Lind
4-4 Mads Zaar
5-4 Frederik Carstensen (straffespark)

Udvisning:
Aske Thorsen
Startopstilling:
1. Nicolai Vistisen
2. Patrick Tjørnelund
3. Aske Thorsen
4. Tobias Stagaard
7. Mads Zaar
8. Andreas Lausen
10. Marcus Hansen
11. Mads Borchers
14. René Holst
19. Magnus Sandfeld
22. Denis Catovic
Indskiftninger:
62’ Marcus Kristensen (René Holst)
69’ Zean Dalügge (Marcus Hansen)
79’ Anders Akselsen (Andreas Lausen)
 

Næste Hjemmekamp
søndag d. 3. november - kl. 14.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo - logo