Næste modstander for U19-guldvinderne bliver OB – kampen bliver den første reelle kamp i sæsonen da sidste jo måtte aflyses. U19 drog i lørdags til Aalborg hvor sæsonens første kamp skulle fløjtes i gang – grundet lyn og torden blev kampen dog stoppet efter en halv times spil og kampen kunne ikke afvikles. Derfor venter første færdigspillede kamp stadig for Lars Vinds spillere, som på lørdag får besøg af OB. Holdet glæder sig til kampen som jo bliver den rigtige sæsonpremiere. – Spillerne trænger til at komme ordentligt i gang og håber, der denne gang kan spilles 90 minutter. Vi satser selvfølgelig på at komme godt fra land, siger U19 træner Lars Vind og fortsætter. – OB er en klub som har oprustet rigtig meget – derfor bliver det spændende for os at se størrelsen af dem og hvad de har at byde ind med. OB spillede første kamp ude mod Vejle og var uheldige med at spille uafgjort 3-3 – derfor møder U19 et hold som er opsatte på et bedre resultat. Lars Vind påpeger, det altid har været tætte kampe mod OB, hvor udfaldet af kampen oftest gælder hvilket hold der rammer dagen – dog har EfB haft et mindre overtag de senere kampe. – Vi vil sørge for at være der fra starten og prøve på at kontrollere kampen, hvad enten det er med eller uden bold. Vi har både arbejdet på vores possession samt presspil og jeg håber at det allerede kan ses på lørdag, slutter U19 træneren. Kampen spilles lørdag klokken 13.00 ved Guldager Idrætscenter. | Truppen:16. Mads Kikkenborg 2. Jonas Mortensen 3. Simon Bækgaard 4. Thor Kristiansen 6. David Easter 8. Søren Ilsøe 9. Patrick Egelund 10. Martin Egelund 11. Mathias Holm 12. Deniz Korkmaz 14. Oliver Olsen 15. Mikkel Nielsen 19. Emil Ankersen 20. Jacob Lønne 21. Oliver Nielsen |