Førstehold

U19 optakt: EfB – Silkeborg IF

De vestjyske U19-talenter møder lørdag eftermiddag bundproppen Silkeborg IF hjemme på Esbjerg Idrætspark.

Et U19 Liga-opgør står igen for skud, når Silkeborg IF lørdag gæster Vestjylland og Esbjerg fB. Hjemmeholdet skal forsøge at slutte godt af i 17/18-sæsonen, hvor de seneste fire kampe er endt uden sejr for de forsvarende danske mestre.
Senest måtte U19-drengene lide et sent nederlag mod Vejle, der scorede dybt inde i overtiden og cementerede et comeback fra deres side af. Lars Vind var dog tilfreds med attituden og spillet gennem store dele af kampen, hvilket han håber på at se mere af i lørdagens opgør.
– Vi skal ud og vise samme attitude som senest mod Vejle. Maj har været en hård måned for os, men nu tager vi hul på et nyt, hvor vi skal på tavlen igen og høste en sejr. Vi skal virkelig være der på dagen og arbejde som en enhed, siger Lars Vind.
Lørdagens gæster har ikke vundet en kamp i ligaen siden 7. marts, hvor det netop var EfB de besejrede 3-1 på Jysk Park. Silkeborg har generelt haft en svær sæson, hvilket bundplaceringen og de beskedne ti point holdet har hentet også indikerer, men det ændrer bestemt ikke på cheftrænerens syn, der ser Silkeborg som en svær modstander, som har sine styrker i omstillingerne.
– Vi søger revanche, efter Silkeborg løb med sejren i det omvendte opgør, hvor de spillede en rigtig god kamp på deres hjemmebane. Nu er det vores tur til at vise, at vi virkelig vil det her, hvor vi skal arbejde videre med vores førnævnte attitude. Man kan ikke gøre noget halvt mod nogen af de hold vi møder i ligaen. Vi skal være kontrolleret i vores spil, men samtidig med en bestemt rolighed og spille med omtanke hele vejen rundt. De er gode på omstillinger, ligesom vi er og der skal vi være opmærksomme, for Silkeborg er ikke nemme at komme bagud i mod, slutter U19-cheftræneren, Lars Vind.


Kamptidspunkt: Lørdag den 2. juni klokken 13.00
Spillested: Esbjerg Idrætspark

Næste Hjemmekamp
søndag d. 23. februar - kl. 19.00
Blue Water Arena
Køb billet
logo - logo